Velkommen til Grib Pucken 2.5
Vi ønsker med Grib Pucken 2.5 at give elever muligheden for at arbejde fagligt med ishockeysporten.
Grib Pucken blev i første omgang lanceret med 2018 IIHF Ishockey VM, som var første gang et verdensmesterskab var på dansk grund nogensinde. Dengang var opgaverne og aktiviteterne målrettet 5. og 6. årgang. Med Grib Pucken 2.5 er det lykkedes at lave et endnu større undervisningsunivers omkring ishockey med mere end 60 forskellige opgaver fordelt på de 3 niveauer 0.-1. klasse, 2.-4. klasse og 5.-6. klasse.
Grib Pucken 2.5 kan anvendes på flere forskellige måder, blandt andet som inspiration til temauger, tværfaglige forløb, eller i et enkelt fag.
Nogle af opgaverne lægger op til et længere forløb, og andre kan uden problemer fungere i en enkelt lektion eller to. Desuden er der mulighed for at arbejde projektorienteret samt at benytte arbejdsmetoder fra mange forskellige fagområder.
Alt materialet i Grib Pucken 2.5 er tilgængeligt her på hjemmesiden, hvorfra opgaverne kan printes, eller arbejdes på direkte fra computeren.
Vi håber at I kan finde god inspiration til undervisningen, og evt. vil kontakte én af de danske ishockeyklubber, hvis I også ønsker selv at prøve kræfter med sporten.
Rigtig god fornøjelse med Grib Pucken 2.5!
Eksempler på anvendelse af Grib Pucken i undervisningen
Materialet dækker mange fag, og omfanget af opgaver og aktiviteter er stort.
Materialet kan frit benyttes, og der kan ligeledes frit vælges og sammensættes en undervisningsplan efter jeres ønske. Pædagogiske, didaktiske og faglige overvejelser kan spille ind på hvilke ting, I ønsker at fokusere på og arbejde med.
Herunder følger tre bud på en undervisningsmæssig tilgang til Grib Pucken 2.5:
- Lav en emneuge for hele årgangen eller for klassen. Eleverne kan her rotere imellem forskellige værksteder, der hver især arbejder med opgaverne for et af fagene. Sammensæt et program, der både sætter fokus på det dansk- og matematikfaglige, men også kreative opgaver og idrætsdelen.
- Arbejd med opgaver og aktiviteter over en længere periode i et eller flere udvalgte fag.
- Arbejd med opgaver og aktiviteter kun relateret til et enkelt fag.
Stor tak til alle bidragsydere
Materialet er udviklet med hjælp fra en bred vifte af bidragsydere, som vi gerne vil henvende en stor tak til.
Martin Theiltoft Christensen, lærer på Tjørring Skole og ishockeydommer, arbejdsgruppemedlem og opgaveudvikling
Elo Christensen, Herning Kommune, arbejdsgruppemedlem og opgaveudvikling
Søren Helbo, lærer og tidl. ishockeydommer, arbejdsgruppemedlem og opgaveudvikling
Christina Eriksen, lærer på Skansevejens Skole, opgaveudvikling og videomateriale
Søren Tausig, lærer på Skansevejens Skole, opgaveudvikling og videomateriale
Torben Sørensen, Elitesport Aalborg, udlån af eksisterende opgaver fra ”Hockeyskole”
Kirsten-Marie Kjær, lærer på Tjørring Skole, opgaveudvikling
Kurt Johannesen, lærer på Herningsholmskolen og opgaveudvikling
Hjalte, Theo & Ludvig, 5. klasse på Tjørring Skole, programmering af ishockeyspil
Jens Hagbarth, Floorball Danmark, Udlån af floorball øvelser
Nanni Oxbøll, Grafisk Designer, opsætning af hjemmeside
Peter Eg Larsen, Eg Media. Foto- & filmproduktion samt redigering
Region Midtjylland, finansiel støtte af projektet
Marianne Bendix, Ishockey VM2025 praktikant, Udvikling af opgaver samt koordinering af projektet
Majken Urup, Ishockey VM2025, projektleder
Opgaverne til 5.-6. årgang er udviklet i forbindelse med Ishockey 2018 IIHF Ishockey VM, af:
Dorte Bundgaard Christensen
Helle Rahbek
Martin Theiltoft Christensen
Peter Davies
Rikke Møller
Søren Helbo