Lavet i samarbejde med Aalborg Kommune og Elitesport Aalborg
Opgaven
Eleverne deles i to eller fire hold. Her er det primære fokus at eleverne får lov at have en stav i hånden, spille med en bold og få en fornemmelse af hvordan det er at spille hockey. Der skal være en målmand og markspillere på hvert hold. Reglerne er meget simple, og handler primært om at score på mål. Hvis der er mange elever, kan de deles i flere hold, så alle får mulighed for at være med. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan spillet skal spilles.
NB: Husk at minde om, at staven ALDRIG må løftes højere end hoften.