Design dit eget ishockeybanner
Fag
Håndværk & design
Årgang
5.-6. klasse
Lavet i samarbejde med
Herning Kommune
Heja Danmark!
Flag og bannere er blevet brugt i årtier inden for sport til at vise og angive støtte til et bestemt hold eller en bestemt spiller, eller blot for at fange blikket fra tv-kameraerne.
Bannere kan også bruges til at vise billeder eller flagfarver for at angive støtte.
Vis at I er ishockeyfans og udsmyk Jyske Bank Boxen med unikke ishockeybannere.
Opgave
Bannere skal være vertikale, da man til 2025 IIHF Ishockey VM ikke må lave bannere der dækker for andres udsyn. Eleverne skal derfor holde bannerne foran sig selv i arenaen.
Tal med eleverne om
- Hvordan kan man vise, at man er ishockeyfan?
- Hvad er et banner?
- Hvad skal der være på et banner?
- Hvad er god skik at skrive samt male på et banner?
- Hvilke farver er bedst at bruge ift. de hold I skal heppe på?
Materialer
- Blyanter, farveblyanter
- Lærredsstof (bleget eller ubleget)
- Akrylmaling og pensler
- Syltetøjsglas
- Sort sprittusch
- Evt. Snor eller bånd
Fremgangsmåde
Hver elev tegner en skitse. Brug evt. 2 stk. A3-ark sat sammen på den korte led.
- Lærredsstof klippes 70×150 cm.
- Tegn først op med blyant
- Akrylmaling fortyndes med vand, så de flyder sammen som akvarelmaling. Det kan give en spændende virkning, hvis stoffet gøres vådt først, så der males vådt i vådt. (Brug evt. syltetøjsglas til at fortynde malingen).
- Når bannerne er tørre, kan der tegnes kontur med en sort sprittusch.
- For at gøre det lettere for barnet at holde banneret, kan I lave to løkker af snor eller bånd, som kan hæftes fast i de to øverste hjørner.
Godt at vide
- Mal gerne jeres bannere i farverne for det/de hold I skal ind og heppe på.
- Mal det vigtigste øverst på banneret, da dette vil være mest synligt.
- Der må ikke påsættes træ eller metal på banneret af sikkerhedshensyn i arenaen.
Tagged 5.-6. klasse