• OPGAVE

    DANSK

VM Filmen

Der deltager 16 lande ved VM i Ishockey. Det betyder at der kommer masser af spillere, tilskuere og mediefolk fra hele verden til Danmark.

I skal lave en lille film om Danmark. En film som skal vise alle gæster der kommer til VM i ishockey, hvad Danmark er og hvad Danmark har at byde på?

1. Find sammen i en lille gruppe.

2. Lav en brainstorm:
Hvad skal med i filmen?
Skal I bruge fotos i videoen eller kun levende billeder?
Hvilken lyd vil I have med. Speak, underlægningsmusik eller andet?

3. I skal starte med at lave et Storyboard.
Et storyboard er en slag tegneserie, hvor I viser, hvordan de enkelte scener i filmen skal se ud.
Hvordan skal scenen filmes?
Skal det være nærbilleder?
Skal det være små udsnit eller et stort totalbillede?
Hvilken vinkel skal det filmes fra?

I kan skrive dialogen ud for billederne. Hvis kameraet eller personerne bevæger sig, kan I lave pile for personerne og skrive kamera bevægelserne ved siden af billedet.

I er nu klar til at filme jeres film. Brug en smartphone eller tablet.

Værktøjer

Til jeres redigering, kan I bruge de værktøjer, der findes i skoletube:

Wevideo og Moviecut

https://www.skoletube.dk

Hvis I ikke har skoletube på skolen, findes der også andre redigeringsværktøjer som eksempelvis iMovie

Copyright

Husk at du kun må bruge tekst og lyd, du selv har fundet på/lavet, hvis filmen
uploades til nettet
Man kan finde rettighedsfrie filer – de hedder Creative Commons, Royalty Free
eller Copyright Free.

VM på TV2

TV2 er officiel TV partner for IIHF Ishockey VM 2018.

Jimmy Bøjgaard er TV2´s ishockeyekspert  og den tidligere danske ishockeystjerne Lasse Degn er ekspertkommentator.

FUN FACT

VM i Ishockey er Danmarks største sportsbegivenhed nogensinde. Der ventes mere 300.000 tilskuere til kampene. Finalen vises i TV i 165 lande.

© Copyright - Grib Pucken