• OPGAVE

    DANSK

VM Rap!

Til store sportsbegivenheder laves der tit en sang. Et musikhit der kan være med til at gøre reklame for begivenheden og give god stemning.

I skal nu lave jeres egen VM rap – en hyldest til ishockey, hvor I bl.a. har fokus på stemninger og følelser.

Først skal I gøre jer klart, hvad I vil sige med teksten:

1. Start med at lave en brainstorm over hvilke ord og ting, som I tænker på, når man siger ishockey.

2. Derefter kan ordene måske samles/sorteres i undergrupper. Nu har I noget at gå ud fra.

Husk at den måde I betoner ordene på, har stor betydning for, hvordan og hvad man lægger mærke til i teksten.

3. Så starter skriveprocessen. I kan enten starte med at finde de rimord, I vil bruge eller finde en punchline (vigtig linje med budskab) og så bygge rappen op ud fra den.

Ekstra hjælp og info

Ordet rap er en forkortelse for de engelske ord “Rhythm and poetry” (rytme og poesi).

Rap hører ind under genren lyrik. Rap er en form for digt med rytme til.

Der findes mange forskellige former for rap. Nogle er praletekster, vrøvletekster, hyldest tekster, humoristiske tekster eller en battle på ord.

Når man skal lave en rap, er de vigtigt at man beslutter sig for hvordan teksten skal opbygges. Der findes mange forskellige former for rim. I rap bruges ofte:
enderim, bogstavrim, ordrim, indrim( når ord inde i linjen rimer)

Enderimet er ofte med til at lave en naturlig pause eller et ophold. Rimene kan være både på ord eller lyd f.eks.

Der er VM i Danmark,
banen bliver en slagmark
Ishockey er sagen
Det blír fantastisk at heppe hele dagen

Man kan rappe både med et beat som underlægning eller helt uden. Det bestemmer I.

Hvis I vil bruge beats som underlægning til jeres rap, kan I finde nogle her:

http://heleverdeniskole.dk/5-seje-rap-beats/

https://www.rappad.co/beats?q=bass

https://soundcloud.com/rap-beats

Konkurrence

Indsend en lydfil eller en video med jeres rap til skole@2018.iihsworlds.com og deltag i konkurrencen om VM merchandise.

Officiel VM sang

CARPARK NORTH

Det danske rockband Carpark North laver den officielle VM sang til turneringen. Den udkommer i januar måned.

FUN FACT

Normalt spilles nationalmelodierne før en sportskampe mellem to nationer. I ishockey er det anderledes! Her afsluttes alle kampe med nationalmelodien.

© Copyright - Grib Pucken