• OPGAVE

    MADKUNDSKAB

Spis som en ishockeyspiller

Det er meget vigtigt at hvile og spise fornuftigt under VM. Der er mange kampe på kort tid og kroppen har brug for den rigtige “benzin”.

I denne opgave kan I lære om kostens sammensætning og selv prøve at lave et måltid mad som skulle I spille VM i ishockey.

"Benzin" til musklerne

I ishockey løber man på skøjter med høj intensivitet, foretager hurtige retnings- og hastighedsskift og har hård kropskontakt. Der er højt tempo og hurtige udskiftninger. Hver udskiftning varer ca. 30-80 sekunder, fulgt af 2-3 minutters pause. Det stiller høje krav til styrke, eksplosivitet, kondition og udholdenhed.

Det kræver mange kræfter, og en ishockeyspillers muskler er afgørende for en god præstation.

Kulhydrater er den vigtigste energikilde

Når du spiser kulhydrater, lagres de i dine muskler i form af glykogen og giver musklen større styrke.

En ishockeyspillers glykogendepoter i lårmusklerne kan reduceres med op til 70% i en kamp.

Fyld depoterne op igen

Selvom glykogendepoterne ikke tømmes helt, så giver det en nedsat præstation. Derfor er det vigtigt at spise kulhydrater for at sikre, at dine depoter er fyldte og du er klar til en ny kamp.

Spis som en ishockeystjerne - madplan

En varieret og sund kost er vigtig som ishockeyspiller ved VM. Men som du netop har læst gælder det om at få godt med kulhydrater i maden.

Et par eksempler på et måltid mad dagen før en kamp kunne være:

Morgenmad/

  • morgenmadsprodukt med mælk
  • juice
  • banan
  • brød med tykt lag honning/marmelade

Frokost/

  • Sandwich
  • 1 muffin/fedtfattig kage
  • Smoothie

Aftensmad/

  • Kogt pasta
  • Frugt salat + 2 is-kugler
  • Saft

Bemærk, at der kun er nævnt kulhydratrige madvarer. Der må naturligvis gerne indtages andre næringsstoffer sammen med – for eksempel protein i form af kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter.

Ishockey slik

HOCKEY PULVER

I lande hvor ishockey er en kæmpe sport, som eksempelvis USA og Sverige, findes der slik der har med ishockey at gøre.

Bolsjer med form som en puck eller hockeypulver i en æske med form som en puck.

FUN FACT

Til VM i ishockey vil spillerne spise ca. 8.000 bananer.

Bananer er gode fordi den indeholder stivelse, der spaltes til sukker. Sukker er et kulhydrat, der hurtigt når blodet og giver dig brændstof.

© Copyright - Grib Pucken