• OPGAVE

    NATUR OG TEKNOLOGI

Tre forsøg med vands tilstandsformer

Når ishockeyspillerne løber på isen, kan man på en måde også sige, at de løber på vand.

Det kan man fordi vand har tre forskellige tilstandsformer: Flydende, fast og som gas.

Læs mere om det i menupunkterne herunder og afprøv de tre forsøg der er beskrevet.

Info om vands tilstandsformer

Vand har tre forskellige tilstandsformer:

Flydende – vand, som fx kommer ud af vandhanen. Det består af vandmolekyler, der flyder frit imellem hinanden, men stadig holdes sammen.

Fast – is/sne. Det består af vandmolekyler, der sidder sammen i et fast mønster.

Gas – vanddamp. Det består af vandmolekyler, der bevæger sig helt frit (enkeltvis).

De består alle tre af det samme molekyle nemlig H2O, men de tre forskellige tilstandsformer afhænger af temperatur og tryk.

Der er desuden forskel på hvor meget vand fylder i de tre tilstandsformer

Hvordan I tror man nemmest kan få vand til at ændre sig fra en tilstandsform til en anden?

Måske ved I det allerede ellers prøv jer frem – ved hvor mange grader celsius skifter vand fra den ene tilstandsform til den anden?

Forsøg 1 - Æg i flasken

Det er nu blevet tid til at lave forskellige forsøg med vands tre forskellige tilstandsformer.

Det kan være sjovt at filme forsøgene så I kan se dem igen.

Forsøg 1: Æg i flasken

  • Hæld forsigtigt kogende vand ned i kolben
  • Lad det stå i et minut
  • Tag en grillhandske på hånden og hæld vandet ud af kolben igen
  • Sæt ægget på kolbens åbning, så det slutter helt til

Hvad sker der med ægget?

Hvorfor?

Til forsøget skal I bruge:

Vand

Et hårdkogt æg (pillet)

Kogt vand

Konisk kolbe eller anden flaske (åbningen skal være mindre end ægget)

Forsøg 2 - Krøllet dåse

Det er nu blevet tid til at lave forskellige forsøg med vands tre forskellige tilstandsformer.

Det kan være sjovt at filme forsøgene så I kan se dem igen.

Forsøg 2: Krøllet dåse

  • Kom en lille smule vand i dåsen – bare så det dækker bunden
  • Hæld vand i karret
  • Sæt gryden på komfuret og tænd for den
  • Grib fat om dåsen med tangen. Du skal holde, så du let kan vende dåsen med bunden i vejret
  • Sæt dåsen ned i gryden
  • Når vandet i dåsen koger og det damper ud af åbningen, vendes dåsen ned i karret, så åbningen er under vandet.

Hvad sker der med dåsen?

Hvorfor?

Til forsøget skal I bruge:

Kar med lav kant

Vand

En tom sodavandsdåse

Tang (der kan holde om dåsen)

Gryde med vand (ca. 2 cm.)

Forsøg 3 - Ballon på kolbe

Det er nu blevet tid til at lave forskellige forsøg med vands tre forskellige tilstandsformer.

Det kan være sjovt at filme forsøgene så I kan se dem igen.

Forsøg 3: Ballon på kolbe

  • Kom ganske lidt vand i kolben og sæt ballonen fast på kolbens åbning
  • Sæt gryden med vand på komfuret og tænd for den.

Hvad sker der med ballonen, når vandet i kolben koger?

Hvorfor?

  • Prøv nu at flytte kolben (med grillhandsken) over i karret med det kolde vand

Hvad sker der nu med ballonen?

Hvorfor?

Til forsøget skal I bruge:

Kolbe

Ballon

Gryde med vand (ca. 2 cm.)

Balje med koldt vand

Grillhandske

Hvad sker der og hvorfor?

Æg i flaske:
Når det kogende vand bliver hældt ud, er kolben helt fyldt med damp. Ægget virker som en prop, så der ikke kan slippe luft ind. Når vanddampen bliver afkølet, glider ægget ned i flasken. Efter det flydende vand hældes ud af kolben, er det gas/damp, der er tilbage. Vanddamp fylder ca. 1500 gange mere end vand. Når så vanddampen i kolben langsomt køles ned og bliver til vand, mangles der noget til at fylde kolben ud. Der er altså ikke noget, der trykker på ægget.

Krøllet dåse:
Dåsen krøller sammen, fordi vandet inde i dåsen skifter tilstandsform fra gas til flydende. Herved falder trykket i dåsen. Forskellen på trykket i dåsen og trykket udenfor bliver så stort, at dåsen bliver trykket flad. Når vandet skifter tilstandsform fra gas til flydende, kommer det til at fylde ca. 1500 gange mindre (det modsatte sker, når vandet skifter fra flydende til gas). Når der er meget vanddamp

Ballon på kolbe:
Når vandet varmes op til kogepunktet skifter vandet tilstandsform til damp. Afstanden mellem molekylerne bliver større og dampen fylder mere/udvider sig. Og modsat når vandet afkøles bliver afstanden imellem molekylerne mindre og ballonen trækker sig sammen igen.

Hvordan laves

ISEN?

Under isen på banen ligger der rør. I rørene er der en kold væske. Væsken sørger for at isen ikke smelter.

Når isen er slidt, skal ismaskinen i gang. Se videoen og bliv klogere på hvordan den fungerer.

FUN FACT

Det tager isen i en skøjtehal 2-4 uger at smelte væk afhængig af temperaturen i hallen. Isen smeltes væk om sommeren og en ny is bliver lavet i august.

Der bruges 40-45.000 liter vand til at lave en ishockeybane.

© Copyright - Grib Pucken