• OPGAVE

    IDRÆT

Adrætshedstræning

Adræthed er vigtigt, da en ishockeyspiller skal være i stand til at reagere hurtigt, skifte retning og holde balancen på et lille område.

I øvelserne er eleverne i gang i ca. 1/3 af tiden og i hvile 2/3 af tiden hvilket minder om en ishockeykamp, og på den måde få en fornemmelse af hvorfor ishockeyspillere er kort tid på isen af gangen.

Eleverne deles ind i par. Alle elever kan lave den samme øvelse inden der skiftes til næste øvelse.

Sprint and chase

Hver elev skal fange og flygte 5 gange hver.
Lav en bane med 3 kegler. Sæt en kegle som start kegle, en kegle efter 5 meter og en efter 30 meter.

Den elev som skal fange står ved startkeglen klar til at jagte den anden. Den elev som skal flygte sidder på 5 meterlinjen og kigger på den der skal jagte.

Den der skal flygte vælger selv hvornår der skal startes. Så snart den der skal flygte begynder at vende sig må eleven der skal jagte sætte efter denne. Målet er at fange eleven inden 30 meterlinjen og omvendt ikke at blive fanget for den der flygter. Byt herefter roller. Begge dele skal udføres 5 gange.

Lateral mirror

Afmål en bane på 10 meter, så der kommer flere retningsskift. Elev a og elev b står og kigger på hinanden. Elev a skal følges og elev b skal følge.

Elev a foretager bevægelser i sidelæns løb og elev b skal prøv at følge som et spejlbillede. Elev a bestemmer selv hvor tit der skiftes retning, men må ikke fortsætte ud af den afmålte bane.

20 sekunders arbejde 1 minuts pause * 6 runder

4 hjørners peg og rør

Lav et kvadrat af kegler med 5 meter imellem keglerne. Elev a stiller sig i midten af kvadratet og elev b stiller sig i midten af en af kvadratets sider.

Eleverne kigger på hinanden. Elev b peger på et hjørne og elev a skal løbe dertil og derefter returnere til midten. Elev a skal hele tiden have front imod elev b. Elev b peger på ny kegler indtil der er gået 30 sekunder. Herefter 1 min pause og øvelsen genoptages.

Lad elev a færdiggøre sine 5 runder inden der byttes. Sæt alle elever i gang på samme tid, så arbejdstid og hviletid overholdes.

© Copyright - Grib Pucken