GRIB PUCKEN!

Grib Pucken er nu klar i en ny udgave.
Efter et spændende VM i ishockey er fokus nu på dansk ishockey og Metal Ligaen. Masser af skoleopgaver om ishockey og muligheden for en klassetur til en Metal Ligakamp.

Tværfagligt undervisningsmateriale skabt til emneuge,
fagdage eller mindre faglige forløb:

Matematik – Dansk – Idræt – Historie – Madkundskab –
Håndværk/Design

  • Ishockeymatematik
  • Sportsjournalistik
  • Stjernernes kost
  • Ishockeyens historie
  • Træn som en ishockeyspiller
  • Tøjdesign
  • Kreative udfordringer og konkurrence
  • Og en helt masse andet…

Ishockey i undervisningen

Danmark er blandt verdens bedste ishockeynationer. I de danske klubber udklækkes kommende verdensstjerner på isen. Den bedste danske ishockeyrække er Metal Ligaen. I Metal Ligaen spiller landets 9 bedste hold om det danske mesterskab. Grib Pucken sætter fokus på Metal Ligaens hold og spillere og giver elever muligheden for at arbejde med sporten i forskellige faglige sammenhænge. Og så er der mulighed for at slutte af med en tur i ishockeyhallen og se en kamp live.

For mere information om Dansk ishockey og Metal Ligaen så tjek:

Danmarks Ishockey Union

Metalligaen

Klassetur til kamp i Metal Ligaen

Få en stor sportslig oplevelse og en hyggelig tur med klassen

Skoleklasser der arbejder med opgaver og aktiviteter fra Grib Pucken kan få fribilletter til én Metal Liga kamp.

Fire klubber uden for Metal Ligaen tilbyder desuden mulighed for at prøve ishockey eller lære at stå på skøjter (se mere om disse tilbud under de enkelte klubber).

Hvordan gør I?

  1. Klik på et af klubbernes logoer
  2. Udfyld formularen
  3. Du vil nu blive kontaktet af klubben og I kan i fællesskab lave en aftale. Klubberne kan ikke garantere billetter til bestemte kampe.

Konkurrence!

Vind en klassetur til en landskamp

Alle klasser der arbejder med gribpucken.dk kan deltage i lodtrækningen om at vinde en klassetur til en landkamp i foråret 2020.

Præmien er billetter til hele klassen samt to lærere.

For at deltage skal I sende en mail til info@gribpucken.dk med skolens navn samt kontaktperson.

Lodtrækningen finder sted i efteråret 2019 og vinderen vil blive kontaktet.

© Copyright - Grib Pucken